Få glade kunder med intelligent bundling

Få glade kunder med intelligent Bundling

Bundling har ikke det mindste med vasketøj at gøre, nej, det er en genial strategi, som du kan bruge til at sælge mere med.

Hvorfor?

Fordi, når du bundler dine produkter, oplever din kunde:

  • At prisen er mere fair
  • At hun får mere værdi for pengene
  • At det hele virker mere overskueligt
  • At det bliver nemmere at træffe et valg

Inden vi går videre, må jeg vist hellere lige lange en definition ud til dig, så vi tænker på det samme:

“Pure bundling” sker, når din kunde ikke kan købe enkeltstående produkter (fx en laaaaang prisliste), men derimod kun kan købe den produktpakke eller det servicekoncept, som du har “pakket” til dem (Fx. en hel rejse, en værktøjskasse, en Apple computer, eller lign.), ud fra den behovsanalyse, som du har lavet på forhånd.

“Mixed bundling” sker, når din kunde kan vælge mellem enten at købe hele pakken eller dele af pakken.

“Pure bundling” kan yderligere opdeles i to forskellige typer:

“Joint bundling”, hvor to produkter tilbydes til en samlet pris.

“Leader bundling”, hvor der tilbydes en rabat på et high-end produkt (leader-product), hvis du også køber et andet produkt (non-leader product).

Nå, ja, puha, så er definitionen på plads. Nu skal vi til det sjove.

Kender du BARKBOX?

BARKBOX sælger specialdesignede pakker af goodies til hundeejere, der sendes lige til døren i en lækker kasse (Barkbox).

Konceptet er meget simpelt:

  • Vælg størrelsen på din hund
  • Vælg at modtage en Barkbox I 1,6 eller 12 måneder
  • Modtag en Barkbox lige til døren 

Ideen med BARKBOX er at bundle alle de ting, som en sund og glad hund har brug for, og på den måde lette hundeejerens, hverdag og gode samvittighed. Fx. pakker BARKBOX ernæringsrig mad, der ikke giver allergi, sammen med særligt innovative typer af legetøj til hunden.

De forskellige bundles konceptualiseres på en spændende og tiltrækkende måde med specielle navne og farver, som fx “The Barklyn Hipster”, “The Wintry Mix”, “The Harvest”

Nu tænker du måske “Hvad f***** kan jeg bruge en historie om hundemad til i min forretning”?

ALT!!

BARKBOX er lykkedes med at skabe et enormt stærkt community omkring deres produkt. For eksempel hvor kunderne diskuterer, hvordan man dog får løst problemet med hundehår, som er meget frustrerende for hundeejere.

De kommer i dette tilfælde både omkring, hvor vidt man skal bruge klisterruller, hvordan man undgår at den automatiske støvsuger stoppes af hunden, hvordan man kan bruge hundehårene til at lave kunsthåndværk med, osv.

Det interessante er selvfølgelig at BARKBOX på denne måde dels opnår en meget dyb indsigt i kundens hverdag, dels at BARKBOX´ branding stort set kommer til at køre af sig selv.

Men der er også en tredje ting. Nemlig den hype der opstår omkring BARKBOX, og som gør virksomheden meget interessant for andre leverandører (i dette tilfælde fx. støvsugeproducenter eller udsugningssystemer).

Potentielt kan der, med andre ord, opstå en værdifuld tiltrækning af nye leverandører. Disse kan potentielt bidrage til ny og bedre Bundling i barkboxes, men kan på sigt også ende som sponsorer, der vil betale for at reklamere på BARKBOX´ webportal.

Alt sammen noget, der øger både markedsværdien og bundlinjen hos BARKBOX.

Mit budskab til dig er derfor:

Uanset om du har en online eller fysisk forretning, om du sælger BtB eller BtC, så er Bundling genialt!

Og tro mig, når jeg siger, at hver eneste dag du er uskarp på din Bundling, så taber du ikke bare penge, men MASSER AF PENGE.

Se BARKBOX´website

Tags:
, ,
mm
Jesper Koch
jesper.koch@grumpy.nu